Danni König solgt til FC Vestsjælland
Så sprang bomben i Tingbjerg! Danni König er blevet solgt til FC Vestsjælland for et hemmeligt beløb og flytter til Slagelse. Den 24-årige angriber, der er født og opvokset i Tingbjerg, blev i sidste sæson nummer to på topscorerlisten i 1. division. Han har haft en meget stor betydning for Tingbjerg som rollemodel.

König i træningskampen som FC Vestsjælland spillede mod Brønshøj
af Heidi Juul Petersen, heidi@tingbjerg.com
Solgt for et hemmeligt beløb
Beløbet, vil Gert Hansen ikke ud med. Han er manden, der
har købt og betalt for Danni König, da han er direktør i FC
Vestsjælland. Han fortæller, at beløbet er fortroligt mellem
Brønshøj Boldklub og FC Vestsjælland og at den indgåede kontrakt
løber til og med 2014.
Danni scorede i sin første kamp mod Brønshøj
Til trods for at det blot var en træningskamp, var der
ikke den store jubelscene på grønsværen eller Tingbjergs
tilskuerpladeser, da Danni König scorede sit første mål mod
Brønshøj. Scoringen skete i en af hans første kampe for sin nye
klub, d.30.juli mellem FC Vestsjælland og Brønshøj Boldklub.
"Danni er professionel, men det var stille og roligt, da han
scorede. Der er ingen tvivl om, at Brønshøj ligger hans hjerte
meget nær" siger Gert Hansen, direktøren i FC Vestsjælland.
Kampen endte uafgjort
3-3 blev resultatet af træningskampen mellem Brønshøj og
FC Vestsjælland. Så selvom det er ærgerligt, at Danni König ikke
længere er på holdet, skal det nok gå. Det bliver spændende at se,
hvem der bliver den næste store fodboldstjerne i Tingbjerg.
Startede som seksårig i Brønshøj Boldklub
Den målscorende angriber har spillet for Brønshøj Boldklub
siden han var seks år gammel. Han er født og opvokset i Tingbjerg
og har gået på Tingbjergs Heldagsskole. Selvom han både har spillet
for Randers og Reykjavik, så er han tæt knyttet til Tingbjerg og
Brønshøj Boldklub. I sidste sæson fik han, med sine 17 mål, en flot
anden plads på topscorelisten for 1. division.
Farvel til Danni König
FC Vestsjælland spiller mod Brønshøj i Tingbjerg
Idrætspark igen d. 15/10. Så har man lyst til at vinke farvel til
ham på Tingbjerg Ground, så har man mulighed for det her. Der
hersker i hvert fald ingen tvivl om, at mange fortsat vil følge
hans videre færd.
Læs også interviewet med Danni König i næste Tingbjerg
Times
(udkommer 2.september 2011)
Link
til Brønshøj Boldklub
Link til FC
Vestsjælland
Link
til artikel på www.bold.dk
Link til Doctor Brønshøj,
der har mange flere artikler om Danni König