Ny hest til børnene
"Den er meget stor og meget flot. Den vil vi gerne ride på," fortæller Fatima og Rania, begge 10 år. Den brune og hvide hest hedder Sparky. Det, synes Fatima og Rania, er et flot navn. Ligesom mange af de andre børn kommer de hver dag for at lege sammen og se til Tingbjerg Fritids mange dyr. At ride på en af hestene er meget populært.
Fatima, Rania og de andre børn i Tingbjerg Fritid har fået
en ny hest
"Den er meget stor og meget flot. Den vil vi gerne ride på,"
fortæller Fatima og Rania, begge 10 år. Den brune og hvide hest
hedder Sparky. Det, synes Fatima og Rania, er et flot navn. Ligesom
mange af de andre børn kommer de hver dag for at lege sammen og se
til Tingbjerg Fritids mange dyr. At ride på en af hestene er meget
populært.
Sparky er en gave fra Radiometer
Sparky på fire og et halvt år er en gave fra virksomheden
Radiometer. "Vi synes, at Tingbjerg er et skønt sted med gode
mennesker. Vi vil gerne støtte op om området. Det gør vi her og nu
ved at forære børnene i Tingbjerg Fritid en hest," fortæller Jesper
Isaksen, HR-direktør i Radiometer.
Endnu mere på vej til Tingbjergs børn
Radiometer samarbejder med Tingbjerg Fritid, Brønshøj Boldklub
og BørneFamilieTeamet om endnu flere tiltag til fordel for
Tingbjergs børn.
Blandt planerne er:
-
Ny hjemmeside til Tingbjerg Fritid
-
Computere til lektiecafé i Brønshøj Boldklub
-
Et indblik i virksomheden Radiometer for en lille gruppe unge
fra Tingbjerg
Radiometer ny sponsor i Brønshøj Boldklub
Radiometer er også ny sponsor for ungdomsklubben i Brønshøj
Boldklub. Derfor kan alle de unge glæde sig til nyt
træningstøj.