Som spejder lærer du også at løse problemer
De blå Spejdere har startet en ny gruppe op i Tingbjerg under nye spejderledere. Som spejder lærer du at lave bål, sætte telt op, binde forskellige knob, samtidig med du får en masse nye kammerater.

Anika Køster sammen med spejderveninden Amalie Rasmussen.
Skrevet d. 25. januar 2012 af Heidi Juul
Petersen, heidi@tingbjerg.com
Det gode kammeratskab
"Det bedste ved at gå til spejder er at lege med
Amalie", siger Anika Køster på seks år. Hun bor med sin mor i
Tingbjerg og går til dagligt i Børnehuset Mosen.
Hun er mødt op til spejder sammen med sin mor,
Helle Køster, der selv har været spejder i Tingbjerg
som barn. Helle Køster fortæller, at Anika godt kan
lide at slå telt op sammen med de andre spejdere, og at hun
har lært at binde forskellige knob.
Man bliver god til at løse problemer
Det gode kammeratskab og de forskellige opgaver er da også
en af de vigtigste grunde til, at spejderleder Kim Christensen har
været spejder i 25 år.
"Når man går til spejder, lærer man at klare sig selv og at
finde ud af, hvordan man løser forskellige problemer. Fra at løse
de nemme opgaver, som at binde knob, til de meget svære, som at
finde vej med et kort. Man vokser med opgaven, og man lærer ikke at
give op, men at hjælpe hinanden", siger spejderleder Kim
Christensen, som selv er opvokset i Tingbjerg.
Vi er ikke et kristent spejderkorps
Man kan starte til spejder fra man er seks år
gammel, fortæller Kim Christensen og understreger, at De blå
Spejdere ikke er et kristen spejderkorps, men at der er plads til
forskellige trosretninger.
Kontaktpersoner
Spejderleder Kim Christensen på tlf.: 40 79 28 60.
Spejderleder Henrik Pilgaard på tlf.: 28 43 50 10.
Tid, sted og pris
Tirsdag 17.00- 18.30
Beboercentrum
Ruten 16
2700 Brønshøj
Det koster 100 kr. i opstartsgebyr* og 100 kr. om måneden i
medlemskab.
* For opstartsgebyret får man et spejdertørklæde og en
lommebog, som viser, hvordan man laver et bål og binder forskellige
knob.
Gyngespejdernes
hjemmeside

Spejderleder Thomas Hansen forklarer, hvordan man stiller et
telt op (Spejderlederen yderst til venstre er spejderleder Kim
Christensen).

Så skal der bankes pløkker i!

Og der skal bankes pløkker i....

Så er teltet snart oppe.

Inde i teltet lærer spejderne at binde forskellige
knob.

Det kræver stor koncentration og tålmodighed at lære at binde
knob.

Går det galt, så må man prøve igen.

Voila, så er der bundet et råbåndsknob.